At tjatte eller tale

Er kommet lidt bagefter med at skrive på denne blog om mine erfaringer med "23 ting". Ikke fordi jeg brækkede benet på skiferien, men ... nå, dårlige undskyldninger er der jo ingen, der gider læse!

Har været på Google Talk et stykke tid, men har ikke haft så mange at chatte med. Det har dog været nyttigt lige at kunne spørge derhjemme om, hvad der ventede én til aftensmad efter en lang vagt, eller om ungerne havde smagt de nybagte osteboller - fik straks at vide, at de smagte rigtig godt, og om de måtte spise flere!

Nu er der så kommet flere at chatte med, nemlig de allerfleste af mine kolleger på bibliotekerne i Skanderborg Kommune. Desværre gør vores (meget forskellige) arbejdstider, at det kan være svært at få kontakt til en kollega via chatten. Eller også har den, jeg gerne vil i kontakt med, udlånsvagt, og sidder ikke lige ved skærmen. Der er også mange, der ikke logger sig på chatten - kommunikationen foregår stadig meget på mail.

Jeg har erfaret, at vi er tilbøjelige til at skrive for lange beskeder - det svarer næsten til en mail. Kommunikationen tager for lang tid - det skal være små hurtige beskeder/spørgsmål. På et tidspunkt kunne jeg se, at en af mine kolleger var i gang med at skrive til mig. Det blev hun ved med i rigtig lang tid, mens jeg sad spændt og ventede. Til sidst kom meddelelsen: "Jeg går lige ind på kontoret og ringer til dig!" - Det var egentlig også meget nemmere at klare tingene af ved at snakke sammen. I andre tilfælde er det ok med chat, vi skal nok bare vænne os til måden at kommunikere på - og lade være med at skrive for lange beskeder.