fredag den 25. januar 2008

iGoogle

Selvom det er mig, der har lavet opgaven til iGoogle, skal jeg selvfølgelig også skrive om min oplevelse med "tingen" på min blog.

iGoggle var en af de første ting, jeg gav mig i kast med i dette forløb, og jeg havde lidt svært ved at komme videre, fordi jeg blev fascineret af programmet. Der er rigtig mange gadgets, man kan afprøve. De fleste er temmelig nyttesløse eller ubrugelige - men hold da op, hvor man kan bruge lang tid på at "udforske" iGoogle!

Først i forbindelse med udarbejdelse af opgaven til ting nr. 3, fik jeg øjnene op for, hvad man fagligt kan bruge iGoogle til - takket være videoen fra "23 ting Nordjylland". De er bare kanondygtige der nordenfjords! Hvis I ikke allerede har set videoen (link fra Ting nr. 3 i vores program), så gør det snarest.

NB: RSS-feeds kommer senere i vores forløb, men I er selvfølgelig velkomne til at prøve det. Det er slet ikke svært, hvis man bruger iGoogle som RSS-læser.

Jeg er sikker på, at et værktøj som iGoogle vil blive meget benyttet på bibliotekerne, når vi lærer at bruge det - og at dele de gode links/ting/RSS-feeeds med vore kolleger.

Jeg har ikke rigtig fået nogle spørsmål omkring iGoogle, så det kører vist bare?!

fredag den 18. januar 2008

Dans


Jeg prøver lige med et billede mere.

I går startede Gunnar og jeg til dans. Vi kan begge rigtig gost lide at danse, men det er mest "fri dans" vi kan, så nu må det vist være på tide at få det lært (rigtigt) - det gav virkelig sved på panden og var rigtig sjovt.

p.s. Det er ikke os på billedet.

Ugens fugl


Indlægget er lavet for at prøve noget med billeder - det synes jeg ikke er helt så let, så jeg øver mig lige lidt med noget fjolleri.
Ja, man kan blive lidt forundret over, hvor det her kan drille!
Ugens fugl
- er PERLEUGLEN
En lille storøjet ugle, med det i øvrigt meget karakteristiske forundret ansigtsudtryk.

mandag den 14. januar 2008

Bloggens layout

Har omdøbt min blog fra "Bentes 23 ting" til "Tigerens 23 ting"!

Var dog først lidt betænkelig - men besluttede mig så til at se stort på den blufærdighed, som vist mange af os har overfor at lægge for megen personlighed ud i sin blog. Jeg synes egentlig også det er et ret fedt navn til en blog.

Tigeren er et af mine yndlingsdyr og jeg havde på et tidspunkt en tiger som mit billede i Google-talk - det var der nogen, der undrede sig over - derfra kommer ideen.

Fandt ud af, hvordan man sætter et billede ind i hovedet på bloggen. Desværre placeres billedet bag teksten - ville gerne have haft det ude til højre, men fandt ud af at rykke overskriften ved at indsætte nogle punktummer før overskriften.

Har tilføjet nogle links (sideelementer).